Ofte stillede spørgsmål

FAQ

Om aParently

Hvad er aParently, og hvordan fungerer det?

aParently er en digital match- og støtteplatform, der hjælper dig med at finde en platonisk medforælder, du passer sammen med. Vi tilbyder matchmaking, ressourcer og ekspertrådgivning, der støtter dig gennem hele rejsen som medforælder.

Hvad er aftalt forældreskab?

Aftalt forældreskab (også kaldet platonisk medforældreskab eller forældrepartnerskab) er, når to – eller flere – mennesker vælger at få et barn sammen uden at være i et romantisk forhold. De er begge biologiske forældre til barnet, og begge spiller en aktiv og nærværende rolle i barnets liv og opvækst.

Nogle beskriver det som “et barn med en ven” – og det bærende princip er, at forældrene indgår et stærkt partnerskab og er fælles om at opdrage barnet.

Hvem er platformen for?

aParently er for alle, der ønsker at blive forældre gennem aftalt forældreskab – heteroseksuelle singler, LGBTQ+-personer og andre, der søger alternativer til den traditionelle familieform.

Kan jeg bruge aParently globalt, eller er det begrænset til bestemte lande?

aParently kan bruges internationalt, men lige nu er de fleste brugere i København. Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil vide, hvornår vi åbner i nye lande.

Sådan fungerer det

Hvordan fungerer matchprocessen?

Platformen gør det muligt at matche med kommende medforældre på baggrund af fælles værdier, forældrestil og livsstil.

Hvilke oplysninger skal jeg give for at finde et match?

Du angiver dine præferencer, værdier, mål for forældreskabet og praktiske detaljer om livsstil og forventninger, så du får en fyldig profil.

Kan jeg bruge aParently til at finde sæd- eller ægdonorer eller rugemødre?

Nej, aParently er kun til aftalt forældreskab. Altså hvor begge forældre tager juridisk del i forældreskabet og begge er aktivt til stede i barnets liv og opvækst.

Kan vi oprette en profil som par?

Ja! Selvom I lige nu kun kan logge ind som én bruger, kan I sagtens være to personer i selve profilen. I profilen kan I skrive, at I er to personer – og også ændre jeres brugernavn, så det afspejler, at I er et par.

Hvordan foregår befrugtningen?

Det er op til den enkelte at beslutte, hvordan man vil undfange, men de fleste medforældre vælger at gå til en fertilitetsklinik og undfange ved IVF. Læs mere i vores blogindlæg om emnet.

Privatliv og sikkerhed

Hvordan sikrer aParently mine personoplysninger?

Platformen bruger datakryptering og privatlivsbeskyttelse for at sikre, at brugernes oplysninger er beskyttede.

Kan jeg blokere eller anmelde brugere, der gør mig utryg?

Ja, platformen har funktioner til at blokere eller anmelde brugere for upassende adfærd.

Kan jeg se andre profiler, før jeg opretter min egen?

Nej, for at se andres profiler skal du oprette din egen. Du kan dog se din egen profil, før den bliver offentlig – og du kan altid ændre og opdatere den.

Kontakt os

Har du spørgsmål, eller vil du gerne være med?
Skriv til os på hello@aparently.co

Og følg os endelig på Instagram og Facebook